top of page
  • Lead Robotics

Før sleb DALI A/S kabinetter I hånden: Nu klarer en AUBO i10 cobot arbejdet



”Vi sparer produktionstimer, vi sparer slibepapir, vi får bedre arbejdsmiljø.” Sådan siger Jonas Bjerggaard, PTA Leader hos DALI A/S.



DALI A/S producerer kvalitetshøjtalere til over 70 lande. Særligt slibningen af kabinetterne tog tid, idet virksomheden tidligere sleb dem i hånden.



AUBO cobot i10 overtager arbejdet

Nu har en AUBO i10 cobot overtaget arbejdet. Det gør at DALI får et ensartet resultat, fordi robotten gør det ens hver gang.



Operatøren skal bare sætte kabinettet op på en piedestal, og så klarer robotten resten. Robotten skifter selv slibepapiret og renser det. Som resultat har DALI nedbragt deres forbrug af slibepapir som er ret dyrt.



Robot-slibeløsningen er udviklet i et samarbejde mellem DALI A/S, Lead Robotics og BÖLL-TEC Automation.





Samarbejde med BÖLL-TEC Automation

”Jeg synes det sjoveste har helt klart været at få et projekt som har en høj kompleksitet, og som er slibeteknisk enormt svært at løse.” Sådan siger Patrick Haug som er Application Manager hos BÖLL-TEC Automation. Det er BÖLL-TEC som står bag hardwaren til automationsløsningen.



Projektet er lykkes takket være samarbejdet mellem forskellige eksperter i forskellige fagområder. Sammen er det muligt at skabe noget, der er helt unikt.


Jonas Bjerggaard fra DALI A/S afslutter: ”Vi har været meget med indover selv og haft et godt samarbejde, så vi har lært meget om udstyret, som gør, at vi selv kan videreudvikle på det, optimere programmerne og selv lave programmer til nye produkter.”

bottom of page