top of page
  • Lead Robotics

Går du glip af mulighederne for automatisering med cobots i din produktionsvirksomhed?

Updated: Jul 9


AUBO cobots forhandles hos Lead Robotics


Ejer du, eller er du ansat i en produktionsvirksomhed? Så skal det i dag handle om lige netop den type virksomhed og alle de muligheder, der er for automatisering med cobots her.


Med en kollaborativ robot kan du reducere produktionstiden og øge kapaciteten i din produktionsvirksomhed.


En anden fordel ved cobots er, at de har et brugervenligt styresystem, der gør det nemmere at automatisere. Og så er cobots let at integrere i en pakkelinje, da den ikke behøver sikkerhedshegn som almindelige robotceller.


Men hvad kan du anvende en cobot til i produktionsvirksomheden, tænker du måske? Det giver vi vores bud på herunder. Men listen er selvfølgelig ikke udtømmende:




Slibning

En cobot kan anvendes til at slibe f.eks. svejsesøm. Det er et klassisk eksempel på en gentagende, ensformig opgave, som nemt kan effektiviseres ved at implementere en cobot. Herunder kan du se en AUBO i5 cobot udføre netop det stykke arbejde.


Se også, hvordan virksomheden DALI A/S, der producerer højtalere, har automatiseret slibearbejdet. Før sleb de højtalerkabinetter i hånden, men nu har en AUBO i10 overtaget arbejdet.





Palletering

Gør I brug af manuel palletering i din virksomhed? Så kan du garanteret genkende en produktion med medarbejdere som udfører mange gentagende arbejdsprocesser, når de fylder emner på paller. Og mange, tunge løft er måske også en konsekvens.


Det kender engrosvirksomheden Biogan også til. Virksomheden palleterede manuelt, før de fik en AUBO i10 palleteringsløsning. Det betød bl.a., at anlægget skulle stoppes, når banen var fyldt op med kasser.


Læs mere om de fordele Biogan har nydt godt af ved at integrere palleteringsløsningen her.



AUBO i10 cobot som palleteringsløsning hos Biogan




Identificering af emner og kvalitetskontrol

Med et særligt udvalgt kamera, kan en cobot hjælpe personalet i produktionen med at identificere emner på et transportbånd. Det kan være, at en cobot skal kunne identificere antallet af emnerne, eller sortere dem i forbindelse med pakningen.


Her kan en cobot være en stor hjælp, idet den kan automatisere dele af produktionen, som er blevet håndteret manuelt af en medarbejder. Det frigiver tid til andre opgaver.

Når man automatiserer manuelle processer, er det vigtigt også at automatisere kvalitetskontrollen, fordi det før var operatøren der var i stand til at identificere f.eks. afvigelser i emner. Automatisering åbner op for nye måder at håndtere kvalitetskontrollen på. Lad en cobot overtage den funktion, så din virksomhed ikke går på kompromis med kvaliteten af jeres produkter.


Hos Lead Robotics forhandler vi Nordbo N-Eye 3D kamera til din cobot, som du kan se billede af herunder.



Nordbo N-Eye 3D kamera forhandles hos Lead Robotics



Skift nemt robotværktøj takket være magnetværktøj

Hvad gør man så, hvis robotløsningen skal håndtere forskellige typer emner? Man monterer et magnetværktøj på en cobot, som gør det nemt at skifte værktøj og opretholde produktiviteten og oppetiden. Magnetværktøjet er en nem og hurtig værktøjsomskifter, som er fremstillet med elektromagnetisme, og det betyder, at der ikke er behov for at anvende trykluftsudstyr.




Comments


bottom of page